Om plastik

Plastik stammer fra olie, gas eller biomasse. Der findes mange typer plastik med forskellige egenskaber. Her kan du se, hvad de mest anvendte typer bruges til.

Plastik findes overalt omkring os i bl.a. computere, biler, smartphones, legetøj, fødevareemballage og vindmøller.

Se listen over ting, der indeholder plastik

Plastik laves typisk ud fra olie og gas, som er fossile ressourcer. Plastik kan dog også laves af biomasse fra f.eks. sukkerrør eller majs. Dette kaldes biobaseret plastik.

Bioplastik kan være biologisk nedbrydeligt, men er det ikke nødvendigvis.

Læs mere om bioplastik

Plastik kan også genanvendes, hvis det bliver sorteret fra andet affald, og produktet kan genkendes og opdeles i rene plastiktyper på sorteringsanlæggene.

Læs mere om genanvendelse af plastik

Plastiktyper

Der findes mange forskellige typer af plastik, der alle har forskellige egenskaber. Overordnet er der to hovedgrupper af plastik:

  • Termoplastik
    Bliver blødt, når det opvarmes og hårdt, når det afkøles. Derfor kan termoplastik let formes til forskellige produkter. Det gælder f.eks. for plastikflasker og plastikposer.
  • Hærdeplastik
    Forbliver hårdt, når det først er formet og kan ikke smelte igen ved opvarmning. Hærdeplastik bruges f.eks. til vindmøllevinger og både. Det er sværere at genanvende hærdeplastik end termoplastik.

Plastiktyper og anvendelse

Polyethylen (PE) er den type plastik, der fremstilles mest af på verdensplan. De andre af de mest almindelige plastiktyper og anvendelser er:

PlastiktypeBruges til
Polyethylenterephthalat (PET)

Plastikflasker
Fødevareemballage
Polyethylen (PE)Kødbakker
Øl/sodavandskasser
Polypropylen (PP)

Tøj
Sportsundertøj
Emballage til færdigretter
Polystyren (PS)

Legetøj
Flamingo
Engangskopper
Polyvinylchlorid (PVC)

Hård PVC: Tagrender, nedløbsrør
Blød PVC: Medicinsk udstyr, regntøj, bolde
Polyamid (Nylon)Nylonstrømper
Telte
Sportsudstyr

Plastik og tilsætningsstoffer

Plastik kan tilføres forskellige tilsætningsstoffer for at give den mere specifikke egenskaber:

  • Pigmenter tilsættes for at give plastikken farve.
  • Blødgørere som f.eks. ftalater tilsættes for at gøre plastikken blød og fleksibel, f.eks. i badeforhæng og bolde.
    Læs mere om ftalater på mst.dk
  • Flammehæmmere tilsættes for at gøre plastikken mindre brændbar, f.eks. i biler og elektronik. Nogle bromerede flammehæmmere er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.
    Læs mere om bromerede flammehæmmere på mst.dk
  • Stabilisatorer tilsættes for at give holdbarhed mod eksempelvis sollys og varme, som kan ødelægge plastikken.

Nogle tilsætningsstoffer er særligt problematiske for menneskers sundhed eller for miljøet. Der er f.eks stoffer der er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, skadelige for forplantningen eller svært nedbrydelige. Hvis du vælger Svanemærket undgår du dem.

Styrker og svagheder ved plastik

Plastik er et praktisk materiale, der bl.a. kan sikre hygiejnen i medicinsk udstyr og forlænge holdbarheden af mad. Der er dog også en række svagheder forbundet med brugen af plastik.

Styrker

  • Holdbart
  • Fleksibelt og formbart
  • Mange forskellige egenskaber og anvendelser
  • Billigt
  • Lav vægt sparer CO2 ved transport
  • Høj styrke ift. vægt
  • Lavt behov for vedligeholdelse
  • Lav ledningsevne for varme og elektricitet, der bl.a. udnyttes til ledninger og kontakter
  • Genanvendeligt ved korrekt behandling

Svagheder

  • Produceres oftest af ikke-fornybare ressourcer
  • Smides ofte i naturen og i havet, hvor det ikke nedbrydes
  • Neddeles til mikroplastik, der er potentielt skadeligt for dyre- og planteliv
  • Svært at genanvende, når forskellige plastiktyper er blandet