Byggesten af plastik

Plastik er let og kan være stærkt, sejt, sprødt eller hårdt. De mangeartede egenskaber skyldes plastikkens kemiske sammensætning.

Det er typisk fossile ressourcer, som olie og gas, der bruges til fremstilling af plastik. Plastik kan dog også laves af biomasse fra f.eks. sukkerrør eller majs. Dette kaldes for biobaseret plastik.

Læs mere om bioplastik

Det er også muligt at genanvende plastik, som råvare til nye produkter. Det er renheden og ensartetheden af råvaren, som afgør hvilke produkter den genanvendte plastik er egnet til foruden de generelle overvejelser om valg af plastiktyper

Læs mere om genanvendelse

Plastik er polymerer

Al plastik består af polymerer. Polymerer er lange kæder af molekyler, der kaldes monomerer. Monomererne bliver sat sammen i en kemisk proces ved navn ”polymerisation”.

”Poly” betyder ”mange”, så ordet ”polymer” betyder ganske enkelt ”mange monomerer”. Der kan være flere tusinde monomerer i en polymerkæde.

Al plastik består af en grundstruktur, en form for rygrad, baseret på kulstof og brint. Forskellen imellem de forskellige plastiktyper er, om kæden indeholder andre stoffer, og hvordan bindinger mellem byggesten er etableret, som f.eks. enkeltbindinger, dobbeltbindinger, ringe mv. Kæderne kan også forgrenes.

Forskellene i sammensætningen giver plastiktyperne deres unikke egenskaber.

Polyethylen (PE) er den mest simple type plastik, som kun indeholder kulstof og brint. PE er lavet af monomeren ethylen. Ethylen kan både produceres fra fossile ressourcer og fra biobaserede ressourcer ud fra bio-ethanol. PE er den plastik, der fremstilles mest af på verdensplan.

Læs mere om plastiktyper og anvendelse.

Forskel på termoplastik og hærdeplastik

Termoplastik og hærdeplastik har grundlæggende forskellige egenskaber, hvilket skyldes forskelle i styrken af de kemiske bindinger. 

  • Termoplastik
    Bliver blødt, når det opvarmes og hårdt, når det afkøles. Årsagen er, at der i termoplastik er svage bindinger mellem de lange polymerkæder. Bindingerne kan brydes ved opvarmning, og plastikken kan formes.

  • Hærdeplastik
    Forbliver hårdt, når det først er formet. Det skyldes, at der i hærdeplastik er stærke bindinger mellem polymerkæderne. De dannes, når plastikken opvarmes første gang og hærder. De stærke bindinger kan ikke brydes igen. Hvis den hærdede plastik bliver opvarmet til høje temperaturer, vil den forkulle.