Mikroplastik

Mikroplastik er defineret som alle plastikstykker, der er mindre end 5 millimeter (½ centimeter) i diameter. De fleste stykker mikroplastik er dog langt mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje. De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplastik.

Den årlige mikroplastikudledning til miljøet i Danmark er beregnet til 5.500-13.900 ton/år.

• Primær mikroplastik
  Når mikroplastik produceres og tilsættes produkter bevidst, f.eks. maling eller kosmetiske produkter som skrubbecreme.
• Sekundær mikroplastik
  Når mikroplastikken stammer fra nedslidning af større plastikstykker.

Primær mikroplastik udgør ca. 1 % af den samlede mængde mikroplastik, der udledes til vandmiljøet. 99 % kommer således fra nedslidning af større plastikstykker.

Miljøstyrelsen har udført en teoretisk kortlægning af kilderne til mikroplastik, og den viser, at de største kilder til mikroplastik er slid fra:

Læs Miljøstyrelsens teoretiske kortlægning af kilderne til mikroplast.

Mikroplastik er fundet en række steder, blandt andet i havet, i honning, øl, sukker, fisk og i drikkevand – og det er også vist, at man kan finde det som små partikler i luften.

Spildevand

Det er estimeret, at rensningsanlæggene modtager i størrelsesordenen 2.000-5.600 ton mikroplast årligt, hvilket understøttes af et nyligt studie, som har målt forekomsten til at være mellem 1.000-5.100 ton/år for mikroplast i størrelsen 20-500 μm.

Langt størstedelen af den mikroplast, som når til renseanlæggene, bliver tilbageholdt og inkorporeres i slamfraktionen (98-99 %), mens 1-2 % af mikroplasten udledes til vandmiljøet.

Mikroplasten i spildevandsslammet bliver enten brændt med slammet og forsvinder eller spredes på landbrugsjorde sammen med spildevandsslammet. Miljøeffekten af mikroplasten spredt ud på markerne er kun i ringe grad kendt, men størstedelen vil formentlig forblive i jordens øverste lag, pløjelaget.

Mikroplasten i det rensede spildevand består især af små partikler, som svarer til en udledning til det danske vandmiljø på 5-16 ton/år i størrelsen 20-500 μm. Prøverne fra Miljøstyrelsens undersøgelser er forbundet med en vis usikkerhed, da en del af de partikler, der kan identificeres som nylon (polyamid) kan være af naturlig oprindelse.

Mikroplast findes i vandmiljøet og i organismer på alle niveauer af de marine fødekæder. I Nordsøen og i Storebælt har man fundet mikroplast i maven, indvoldene og vævet af bl.a. sæler, sild, torsk, hvilling og muslinger.

Den mikroplast, der findes i havet, kan:

1. Stamme fra landbaserede kilder
   Enten primær eller sekundær mikroplast kan via afløb, renseanlæg og vandløb, ledes ud i havet.
2. Skabes i havmiljøet
   Mikroplast kan opstå ved nedslidning af større stykker plastikaffald (plastikposer, dunke, flasker mm.), som er dumpet direkte i havet, eller skyllet ud i havet som resultat af mangelfuld affaldshåndtering på land.

Luften

Forskere har i 2015 estimeret, at der drysser op til ti tons mikroplast ned over Paris årligt. Generelt er data usikre, men mikroplast findes sandsynligvis mange andre steder, hvor det blot ikke er blevet målt endnu, og målemetoderne er fortsat usikre.

Læs om forskernes estimat om mikroplast i Paris fra 2015

Det er ikke realistisk at forhindre, at der opstår mikroplastik. 99 % af al mikroplastik opstår nemlig ved nedslidning af større plastikstykker over tid og kan frigives ved selv en lille friktion.

Der er ikke umiddelbart grund til at tro, at mikroplastik udgør et sundhedsproblem, så længe det er over en vis størrelse på omkring 0,1 mikrometer (= en titusindedel af en millimeter). Undersøgelser peger på, at mikroplastik forekommer så mange forskellige steder, herunder i støv, luft og fødevarer, at det er en del af vores hverdag.

Der er dog spørgsmål om sundhedsmæssige effekter hos mennesker og dyr, som endnu ikke er særligt grundigt undersøgt.

Eksempler på offentliggjorte undersøgelser

• Det tyske føderale institut for risikovurderinger (BfR)
  Instituttet har vurderet, at mikroplastik i kosmetik ikke udgør en sundhedsmæssig risiko, fordi plastpartiklerne har en størrelse, så de ikke optages via tarmen.
• Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed
  En undergruppe har i en rapport konkluderet, at der ikke umiddelbart er sundhedsmæssige problemer forbundet med indtag af mikroplastik for mennesker, men at det kunne der være med nanoplastik, som er så småt, at det kan trænge ind i organer. En nanometer er en milliontedel af en millimeter.

Drikke- og grundvand

Vores drikkevand er noget særligt, fordi vi drikker grundvand i Danmark. I resten af verden drikker man langt de fleste steder vand fra søer, floder og andet overfladevand, som kan være udsat for tilførsel af mikroplastik fra luften og fra nedbør. Derfor er der heller ikke nødvendigvis mikroplastik i dansk drikkevand, selvom det findes i andre lande.

Grundvandet består af regnvand, der siver ned igennem jorden over en periode på ca. 20-40 år. Jordlagene virker som et filter, der giver grundvandet en naturlig beskyttelse mod forurening – også fra mikroplastik. Om det er muligt, at der alligevel kan sive mikroplastik ned, ved vi ikke præcist endnu.

Miljøstyrelsen har bedt DTU undersøge potentialet for, om mikroplastik kan forurene grundvandet under danske forhold. Resultaterne af denne undersøgelse er samlet i et notat:

Mikroplastik i grundvand – En vurdering af potentialet for forekomst af mikroplastik i dansk grundvand

Usikker målemetode

Miljøstyrelsen har ikke foretaget større undersøgelser af mikroplastik i drikkevandet, fordi det efter vores vurdering ikke har været muligt at gøre præcist og pålideligt. Sammen med Aarhus Universitet har Miljøstyrelsen dog udviklet et forslag til en ny og mere pålidelig målemetode, som kan bruges til at undersøge det danske drikkevand for mikroplastik:

Forslag til målemetode til brug for undersøgelser af mikroplastik i taphanevand

Organismer

Potentielt skadelige virkninger for organismer ifm. indtagelse af mikroplastik:

• Fysiske effekter
  Hvis små organismer erstatter den føde, de ellers skulle have haft, med mikroplastik. Eller hvis mikroplastik sætter sig som fremmedlegemer i organismerne og er årsag til skadelige effekter (fx betændelseslignende tilstande i kroppen).
• Forgiftning, direkte
  Normalt er plastik rimeligt ufarligt at indtage, men i teorien kan den frigive stoffer, der er giftige for organismerne.
• Forgiftning, indirekte
  Mikroplastik kan teoretisk set optage forureningsstoffer fra miljøet, som kan blive frigivet igen i de organismer, de ender i.

Man har set indikationer på alle tre effekter i laboratorieforsøg, men da der blandt andet ofte anvendes høje koncentrationer sammenlignet med virkeligheden, er det usikkert, om de observerede effekter også forekommer i miljøet.

DTU-Aqua i Danmark har undersøgt indholdet i maver fra fuglen mallemuk og fiskene torsk, sild og hvilling. Der blev fundet mikroplast i 23-30 % af de undersøgte fiskemaver. Det vides dog ikke, om skadelige stoffer fundet i fiskene er optaget via plast eller direkte fra omgivelserne eller gennem føden. Ifølge DTU-Aquas undersøgelser har mængden af mikroplast i fisk i Østersøen har været konstant de sidste 30 år, hvilket slet ikke afspejler stigningen i plastikforbruget.

Læs rapporten 'Analyse af mikroplast i torske- og sildemaver' udarbejdet af DTU Aqua for Miljøstyrelsen på mst.dk

Læs rapporten 'Analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt' udarbejdet af DTU Aqua på Miljøstyrelsen på dtu.dk