Bioplastik

Bioplastik bruges ofte til at dække over flere plastiktyper. Bioplastik kan opdeles i tre grupper med forskellige startmaterialer og egenskaber.

Begrebet bioplastik dækker over flere ting. Det kan opdeles i 3 grupper:

  1. Biobaseret og ikke-bionedbrydelig
  2. Biobaseret og bionedbrydelig
  3. Fossilt-baseret og bionedbrydelig

Bioplastik kan derfor principielt være enten biobaseret, bionedbrydeligt eller begge dele. Biobaseret og bionedbrydelig plastik udgør ca. 1 % af den globale plastikproduktion.

Biobaseret plastik oversigt

Biobaseret plastik vs. fossilt plastik

Biobaseret plastik kan produceres ud fra fornybare ressourcer, som f.eks. sukkerrør og majs, eller fra restmaterialer fra landbrugs- eller skovproduktion.

Det er en fordel, at biobaseret plastik stammer fra fornybare ressourcer, men det er svært at sige noget entydigt om den samlede miljøpåvirkning, da produktionen ofte er mere energikrævende end produktionen af fossil-baseret plastik.

’Drop-in’ bioplastik

Det er muligt at fremstille biobaserede erstatninger for visse traditionelle plastiktyper. Det kaldes ’drop-in’ bioplastik, fordi disse plastiktyper har samme egenskaber som deres fossilt-baserede modstykker.

Der findes f.eks. biobaserede alternativer til PET, PE og PP. De kan bruges til de samme formål som deres fossilt-baserede modstykker. Det er også muligt at lave blandingsprodukter med f.eks. en vis procentdel biobaseret plastik og en vis procentdel nyt eller genanvendt plastik af samme plastiktype. En fordel ved disse biobaserede plastiktyper er, at de kan genanvendes sammen med den traditionelle plastik.

Der findes også helt nye biobaserede plastiktyper såsom PLA, som er både biobaseret og bionedbrydelig, og PEF, som er et biobaseret alternativ til PET.

Nedbrydes kun under særlige forhold

Bionedbrydeligt plastik er en type plastik, der kan nedbrydes af særlige mikroorganismer til primært vand, CO2, methan og organisk materiale.

Nogle bionedbrydelige plastiktyper nedbrydes meget hurtigt i ét miljø, men nedbrydes over hundrede år i et andet miljø. Derfor er miljø og tidshorisont meget vigtig, når man taler om bionedbrydelighed.

Bionedbrydelig plastik nedbrydes mest effektivt ved kompostering, hvor nedbrydningen af plastikken bliver styret ved hjælp af bl.a. temperatur, fugtighed, iltniveau og mængde og type af mikroorganismer.

Det betyder dog ikke, at bionedbrydelig plastik også kan nedbrydes i hjemmekompost eller naturen, da forholdene her ikke er optimeret til nedbrydningen af plastikken. Bionedbrydelig plastik skal, for nuværende, bortskaffes via restaffaldet.

Bionedbrydelig plastik såsom PLA har mange mulige anvendelser som f.eks. indsamlingsposer til madaffald, fødevareemballage og plastfolier. Indtil videre genanvendes bionedbrydelig plastik dog ikke, da der endnu ikke er markeder for det. I stedet skal det sorteres som restaffald. Derved mistes, for nuværende, potentialet for genanvendelse, som findes for de andre plastiktyper.

Standarder for bionedbrydeligt plastik

For bionedbrydeligt plastik findes forskellige standarder for plastikkens bionedbrydelighed. Den mest brugte standard er den Europæiske standard EN 13432, der omhandler komposterbar plastikemballage.

EN 13432 kræver, at plastikken skal være komplet nedbrudt i et komposteringsanlæg efter 6 måneder. Det betyder at mindst 90 % af plastikken skal være omdannet til CO2. Den resterende del omdannes til vand og organisk materiale.

Bionedbrydelig plastik, der overholder denne standard, kan certificeres og mærkes som ’komposterbar’. Herved garanteres det, at plastikken kan nedbrydes under de fysiske forhold, der er gældende i komposteringsanlæg.

Nyhedsmail om plastik