Lav plan eller fysiske tiltag for bedre sortering ved events

Bedre og mere sortering af plastikaffald ved events. Se gode eksempler på hvordan man gør andre steder.

Cases

Til Naturmødet i Hjørring er information, tilgængelighed og dialog alfa og omega, når trash-talkers og sortering i genkendelige affaldsfraktioner får gæsterne til at håndtere og sortere deres affald, mens stadeholdere motiveres med information om affaldssortering og får udleveret skraldesække, som afhentes i ladbiler.

Mål, proces, resultat
Der lå et stort arbejde før Naturmødet mht. forberedelse med rekvisitter og materialevalg, mens der under Naturmødet lå et stort arbejde i at informere gæsterne om mulighederne for sortering. Efter Naturmødet har der været problemer med stadeholdere, der ville hurtigt hjem og derved fik lavet en uhensigtsmæssig affaldssortering.

Links
> Naturmødets folder til aktører

> AVV Oplevelser med video om affaldsfokus på Naturmødet 2019

I Aarhus kommune har man med en guide for bæredygtige konferencer og arrangementer fået indkøbt genanvendelige drikkedunke til frivillige og sejlende til VM Sejlsport og The Tall Ships Races, så der blev brugt færre engangsplastkrus. Samtidig blev emballage til mad genanvendt, og særligt udviklede skraldesække kunne bruges af de sejlende, mens de var ude på vand, så de kunne sortere deres affald korrekt til når de kom på land igen.

Link
> Aarhus Kommunes guide til bæredygtige konferencer og arrangementer her

I Gentofte kommune kan borgere og ikke-kommercielle foreninger låne ´Ren By Eventkit’. Kittet bruges til affaldssortering ved større arrangementer, og består af sorteringsplader med poser, der kan sættes på et stativ til sortering af glas, metal, plastik, papir og restaffald. Affaldssorteringspladerne har de forskellig tilhørende piktogrammer på.

Affald og Genbrug i Gentofte kommune afleverer og henter kittet efter endt arrangement, samt sørger for afhentning af affaldet efter arrangementet.

Link

>´Ren By Eventkit’

Dansk Standard, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, DKF, Sport-Event Danmark, to studerende fra DTU og en række frivillige skabte i fællesskab i 2013 et event under sloganet ’truly sustainable’. Dette indebar en omfattende affaldssortering af alle affaldsfraktioner var mulige ved sorteringsøerne, udlevering af genanvendelige drikkedunke til sejlere, frivillige og publikum i stedet for engangsplastflasker samt opstilling af vandposter til vandopfyldning. Ud fra disse initiativer opnåede de en certificering efter kravene i ISO 20121:2012, ”ledelsessystemer for bæredyg-tige events”.

Mål, proces, resultat
Med målet om at vise, hvordan miljøtiltag kan implementeres i større internationale sport events blev der fokuseret på fire miljøindsatsområder, hvoraf to indeholdt initiativer for at reducere plastik. Affaldssortering blev for hvert område af eventet og bru-gertype planlagt: hvordan de skulle affaldssortere og hvilke fraktioner, der skulle foku-seres på. Trods de gode intentioner og tiltag måtte frivillige agere affaldspatrulje og samle affald op i løbet af ugen, hvor eventet foregik, og der blev ligeledes efterføl-gende fundet drikkeposer på vandet.

Der blev identificeret en række forbedringsområder, som fremgår af rapporten fra Dansk Standard, bl.a. mere ensartede affaldsøer, afhentning af komposterbart affald til anlæg, der også ville kunne håndtere servietter i bioaffald, samt bedre signalværdi ift. sortering på udvalgte indsatsområder m.fl.

Links
> Rapport om arrangements afrapportering herunder indsatsområder, anbefalinger, implementering m.v.

I 2017 afholdte Informa Exhibitions, the U.S. Green Building Council (USGBC), and ArchitectureBoston Expo (ABX) verdens største konference og udstilling dedikeret til bæredygtige bygninger. Der var i alt 24.000 besøgende i Boston, Massachusetts.

Deltagere
Før ankomst blev deltagerne bedt om at erklære deres bæredygtighedsmål ved regi-strering til eventet. Her blev de blev bedt om at vælge mellem forskellige bæredygtig-hedsmål for deres deltagelse, f.eks.:

  • Medbring egen genanvendelige flaske
  • Nyd værtsbyen og sænk Carbon-aftryk ved at gå til og fra hotel/ bruge offentlig trans-port/samkørsel
  • Ansvarlig affaldshåndtering ved at benytte genbrugs- og kompostmuligheder på hotel og konferencecenter

Under arrangementet placerede Informa Exhibitions desuden en Sustainability Hub i hovedlobbyen. Hub’en var interaktiv, med en stor magnetvæg, hvor deltagere kunne erklære deres bæredygtighedsmål for konferencen.

Stande og leverandører
Det var et krav, at alle stande og leverandører skulle aflevere en ”Vendor Sustainability Plan”-dokumentation under planlægningsprocessen. For standene var der desuden en lang række obligatoriske retningslinjer, såsom at nyt materiale til at understøtte standenes struktur af 100% genanvendeligt, og som indeholdte minimum 25% genanvendt materiale.

Frivillige
USGBC Massachusetts Chapter & Host Committee hjalp til med at udvikle trænings-materiale til de frivillige vedrørende korrekt håndtering af affald. De frivillige hjalp derefter udstillere og deltagere med affaldshåndtering under eventet.

Mål, proces, resultat
Greenbuild/ABX har en målsætning om at være det mest bæredygtige arrangement af sin slags. I 2017 deltog Greenbuild/ABX i det første pilotprojekt for TRUE Zero Waste event certification, hvor de blev tildelt platinniveau. I alt opnåede de 90,5% afledning af affald i 2017.

Link
Greenbuild indsamler oplysninger om bl.a. forurening, energiforbrug, affald m.m. i forbindelse med. eventet. Oplysningerne er efterfølgende udgivet i en bæredygtighedsrapport.

> Læs hele Greenbuild/ABX 2017 Sustainability rapporten

Ved mere end 2000 deltagere, tilbyder byen San Jose gratis service med affaldscontainere. For at arrangøren kan benytte dette, stilles der krav om, at der dagligt skal udmeldes 3 miljøbudskaber under eventet. Desuden er der på den officielle hjemmeside for San Jose Government en række online ressourcer, der skal hjælpe arrangører i arbejdet for grønnere events, f.eks. ”The Do’s & Don’ts of Sustainable Selection”, med en guide til at vælge det mest miljørigtige materiale til service mm.

Byen har derudover et generelt forbud mod plastikposer, som naturligvis også er gældende under events.

Link
> Læs mere om affaldshåndtering ved særlige events på den officielle hjemmeside for San Jose Government

Deltagere på Shambala festival skulle betale £2 (ca. 19 kr.) for en genbrugstallerken eller -skål, som efterfølgende skulle afleveres til vask, hvorefter de fik deres depositum tilbage.

Mål, proces, resultat
Målet er at bevise, at der ved dette system kan undgås brug af op til 10.000 engangs-tallerkener, hvilket svarer til ca. 1 tons affald.

Link
> Læs mere om pilotprojektet online i Standoutmagazine

Modtag nyheder om plastik

Vælg behov: