Nedbrydning og forekomst af plastik i den danske natur

I den danske natur findes der henkastet affald, herunder plastikaffald. En stor del af dette plastikaffald, er de såkaldte SUP-produkter (Single Use Plastic) eller engangsplastikprodukter, som er dem der kun bruges én eller meget få gange.

De typer af plastik, der oftest ender i naturen er polyethylen (PE), polypropylen (PP), polystyren (PS) og polyetylentereftalat (PET) som f.eks. bruges til emballage og engangsprodukter. De fire typer af plastik bruges f.eks. til følgende produkter:

Nedbrydning

Disse plastiktyper og produkter udgør et problem når de nedbrydes ved foto-oxidation, gennem påvirkning af ilt og lys i udendørsmiljøer.

Når plastikprodukter nedslides, ændres plastikkens sammensætning, så den kan angribes af mikroorganismer. Mikroorganismernes nedbrydningsproces kaldes mineralisering. I denne proces omdannes den nedbrudte plastik til methan (gas), CO₂ og vand. Vand og CO₂ betragtes, som de endelige slutprodukter af den biologiske nedbrydningsproces af plastik i miljøet. Det vides dog ikke, om alle plastiktyper nedbrydes til mikroplastik. Plastikken nedbrydes til mindre stykker, hvoraf dem der er mindre end 5 mm kaldes mikroplast.  

Derudover findes der andre plastikprodukter, som først reagerer når de kommer i kontakt med vand, for eksempel ved regnvejr, i vandløb eller i havet. Dette kan for eksempel være cigaretskodder, som består af cellulose acetat (CA), engangsplastikflasker og andet emballage til føde- og drikkevarer, som består af polyethylen terephthalat (PET) og ved mange bioplasttyper (PLA).

Verdens første nationale kortlægning af plastikforurening

Under Masseeksperimentet 2019 (https://masseeksperiment.dk/2019-plastforurening-i-vand/) blev det undersøgt, hvor i Danmark der fandtes plastikaffald og hvilke typer plastik affaldet bestod af. Der blev samlet 374.082 plastikgenstande over tre uger, på blandt andet skovstier, i vejkanter, i grøftekanter og på strande.

 De ti typer der blev fundet mest af, kan ses herunder:[1]

• Cigaretskod (CA) 29,9%
• Chips/slikindpakning (PP og aluminium) 12,9%
• Bæreposer (PE) 2,5%
• Plastikkapsler/låg til drikkevarer (PP) 2,3 %
• Kaffekrus (EPS, ’flamingo’) 2,0%
• Sugerør (PP) 1,7%
• Madbeholdere (PP) 1,7%
• Vandflasker (PET) 1,5%
• Engangsbestik (PS) 1,0 %
• Balloner (naturgummi eller PET og aluminium) 0,6 %

Størstedelen af det indsamlede plastikaffald, bestod dermed af engangsplastikprodukter, som EU har forsøgt at mindske ved, at indføre markedsføringsforbud på flere af disse engangsplastikprodukter. Dette forbud skal være med til, at mindske plastikforurening i naturen.

Engansplastikdirektivet (link til siden) blev implementeret i 2021 og består af et forbud mod flere engangsprodukter af plastik. For eksempel et forbud mod plastiksugerør og engangsbestik, som også er på listen ovenfor. Ud over disse består direktivet af en række forbud mod andre typer af engangsplast, som der findes alternativer for, samt en række tiltag, som har fokus på at reducere brugen af de mest henkastede plastikprodukter.