Gratis webinar om fremtidens krav til plastikemballager i detailsektoren
Publiceret 26-01-2022Der stilles stadig flere krav til emballager, og fremtidens lovgivning placerer ansvaret for emballagerne hos producenterne. Den 8. februar afholder Dansk Erhverv et webinar med fokus på, hvordan man som virksomhed kan komme på forkant med de designkrav, der belønnes i fremtiden.

Designguide til plastikemballager
Fra 2025 skal virksomheder betale for affaldsbehandlingen af deres markedsførte emballager. De miljøvenlige emballager kommer til at slippe billigere, så der er potentielt mange penge at spare, hvis man som virksomhed omstiller sig til det fremtidige producentansvar.
Der er etableret et samarbejdet mellem detailsektoren og Miljøministeriet. I Samarbejdet er der udarbejdet en designguide til plastemballager, som udpeger den cirkulære retning for plastemballagerne.
Webinaret vil give dig en introduktion til, hvordan man som virksomhed kan anvende designguiden til at komme på forkant med de designkrav, der belønnes i producentansvaret og blive klogere på plastikdagsordenen.
Hvem er webinaret interessant for?
Webinaret er målrettet virksomheder i detailsektoren, der gerne vil vide mere om, hvordan man arbejder med sine emballager, så de bliver mere bæredygtige.
Tid og sted
Dato: Den 8. februar 2022 kl. 9:30 – 11:00
Pris: gratis
Sektorsamarbejdet for detail om plastik
Plastikviden.dk har en side om sektorsamarbejdet for detail om plastik. Læs mere om formålet og se, hvilke virksomheder der allerede har tilmeldt sig sektorsamarbejdet.
>> Læs mere om Sektorsamarbejde for detail om plastik