Pas på faldgruberne med bioplastik

Bioplastik dækker over flere ting, og der er bred forvirring om begrebet. Det Nationale Plastikcenter under Miljøstyrelsen, guider til, hvad der er op og ned i forhold til bioplastik.

Ordet bioplastik bruges jævnligt i markedsføringsøjemed til at indikere, at den er mere miljøvenlig end plastik baseret på olie. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, og det er vigtigt, at kommunikere tydeligt til brugerne af plastikken, påpeger kontorchef for Cirkulær økonomi & affald i Miljøstyrelsen Nina Espegård Hassel.

Bioplastik er en paraply-definition for flere ting, og der er en del forvirring om begreberne. Én variant af bioplastik er bionedbrydelig plastik, som bl.a. bruges til bæreposer og nogle kommuner anvender dem til indsamling af madaffald. Desværre tror mange, at den bionedbrydelige plastik fra bæreposer, engangsservice mv. forsvinder af sig selv i naturen eller på havekomposten.

”Det er vigtigt at være opmærksom på, hvis man bruger eller markedsfører bionedbrydelig plastik, at det for nogle typer kræver særlige forhold som f.eks. et industrielt komposteringsanlæg for at plastikken nedbrydes. Bionedbrydeligt plastik genanvendes sjældent og kan i værste fald forringe den eksisterende genanvendelse,” siger Nina Espegård Hassel.

Bioplastik dækker over plastik, der enten er biobaseret, bionedbrydelig eller begge dele og kan derfor opdeles i 3 grupper:

1. Biobaseret og ikke-bionedbrydelig
2. Biobaseret og bionedbrydelig
3. Fossilt-baseret og bionedbrydelig

Plastik fra fornybare ressourcer

Biobaseret plastik har den fordel, at det kan produceres af fornybare ressourcer som sukkerrør og majs. F.eks. kan de oftest anvendte plastiktyper PET, PE og PP fremstilles med samme egenskaber som fossilt-baserede plastiktyper. Denne type biobaseret plastik, som altså besidder den fossilt-baserede plastiks egenskaber, kaldes drop-in plastik. Drop-in plastik kan blandes med nyt eller genanvendt plastik af samme plastiktype, og kan desuden også genanvendes sammen med traditionel fossilt-baseret plastik.

”Det er vigtigt at sætte sig ind i de konkrete forhold, hvis man ønsker at opnå et mere bæredygtigt plastikforbrug ved hjælp af bioplastik. Miljøstyrelsen opfordrer derfor til, at man sætter sig godt ind i forholdene, hvis man som virksomhed eller myndighed overvejer biobaseret eller bionedbrydelig plastik.” siger Nina Espegård Hassel.

Det er for eksempel svært at sige noget entydigt om påvirkningen fra biobaseret plastik. Selvom det stammer fra fornybare ressourcer, kræver produktionen af biobaseret plastik også energi. Samtidig kan dyrkning af råvarer også optage plads, der kunne bruges til fødevarer eller føre til rydning af skov.

Bioplastik udgør ca. 1 % af den globale plastikproduktion.

Læs mere om bioplastik