Udvidet producentansvar

Udvidet producentansvar følger princippet om, at forurenerne betaler og bærer ansvaret for det affald, der genereres af deres produkter. Det betyder, at producenter har økonomisk ansvar for deres produkter i affaldsfasen. Producenterne kan også have et operationelt ansvar for hele eller dele af affaldshåndteringen.

Udvidet producentansvar er et værktøj til at tilskynde forbedret produktdesign og håndtering af produkter i slutningen af deres levetid i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Dette skal fremme en udvikling mod en mere cirkulær økonomi.

For de eksisterende producentansvarsordninger er producentansvaret pålagt den, der producerer eller importerer et produkt og markedsfører eller omsætter dette på det danske marked for første gang, altså producenten eller importøren.

Det samme forventes at komme til at gælde de nye ordninger for engangsplastikprodukter, der nu bliver omfattet af producentansvar, der ikke er en emballage, dvs. bl.a. tobaksprodukter, balloner og vådservietter. Disse produkter er ikke emballage, da de har en selvstændig funktion.

Placering af producentansvar for emballage er mindre ligetil. I Danmark har Folketinget besluttet, at producentansvaret for emballage placeres hos den, der har størst indflydelse på udformningen af en emballage. Det vil oftest være den, der bestiller den emballage, som et produkt emballeres i og ikke emballageproducenten selv. Målet med det er at motivere til bedre design af emballager, der f.eks. bedre eller lettere kan genanvendes, genbruges eller udarbejdes af mindre materiale.

Producentbegrebet vil blive defineret nærmere på bekendtgørelsesniveau frem mod ikrafttrædelse.

Med udvidet producentansvar har producenterne ansvaret for affaldshåndteringen af de produkter, de sætter på markedet, når de når affaldsfasen – ansvaret kan være finansielt eller finansielt og operationelt.

Indsamling og genanvendelse af affald omfattet af producentansvar kan håndteres kollektivt, hvor producenterne organiserer sig i såkaldte kollektive ordninger, der på deres vegne varetager opgaven. Producenter kan også etablere deres egen tilbagetagningsordning, det vil sige etablere deres eget system for at indsamle brugte emballager til genbrug eller genanvendelse. De skal blot dokumentere tilbagetagning af enten egne produkter eller af affaldsmængder svarende til deres markedsandel.

De omkostninger, som er nødvendige for at opfylde målene for affaldshåndtering mv. i de relevante EU-direktiver, dækkes af producenter af de relevante produkter.

En kollektiv ordning kan enten være en privat virksomhed eller en forening, der løfter producentansvaret for de enkelte producenter. Dette sker typisk mod betaling af et medlemsbidrag.

Den kollektive ordning får ansvar for at håndtere en andel af den samlede mængde affald, som svarer til deres medlemmers markedsandel, hvilket fordeles ved såkaldte tildelingsordninger.

I Danmark benytter flertallet af producenterne, der er omfattet af producentansvar, kollektive ordninger til at varetage deres producentansvar. For elektronik og batterier er der tilsammen 6 forskellige kollektive ordninger (pr. januar 2020). Dette antal har varieret over årene.

For drikkevareemballager omfattet af pant- og retursystemet er der et krav om at benytte en specifikt udpeget kollektiv ordning, Dansk Retursystem, som har fået tildelt eneret til drift af pantsystemet.

De enkelte kollektive ordninger er forpligtet til at opnå de nationale miljømål. For plastikemballage vil de kollektive ordninger f.eks. skulle sikre, at de nationalt fastsatte genanvendelsesmål for plastemballage nås.

Emballagedirektivet fastsætter følgende genanvendelsesmål, der også gælder i Danmark:

* Vægten af emballageaffald, der er produceret og genanvendt i et givent kalenderår beregnes.

Det antages, at mængden af emballageaffald, der produceres, er lig med den mængde emballage, der bringes på markedet inden for samme år. Vægten af genanvendt emballageaffald beregnes som vægten af den emballage, der er blevet til affald, der bringes ind i genanvendelsesprocessen og efterfølgende rent faktisk oparbejdes til produkter, materialer eller stoffer.

Derudover skal mindst 65 vægtprocent af alt emballageaffald genanvendes senest den 31. december 2025, og mindst 70 vægtprocent af alt emballageaffald skal genanvendes senest den 31. december 2030.

Graduerede bidrag er et nyt økonomisk instrument, fastlagt i affaldsdirektivet, der skal bruges til at tilskynde til mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre med henblik på at opnå en livscyklustilgang for at medvirke til en mere cirkulær økonomi.

Ved kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar skal de medlemsbidrag, som producenten af produktet betaler for at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, miljøgradueres. Miljøgradueringen kan ske for individuelle produkter eller grupper af lignende produkter ved at tage hensyn til deres holdbarhed, reparerbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed og tilstedeværelsen af farlige stoffer.

Det ligger endnu ikke fast, hvordan miljøgraduerede bidrag skal fungere i praksis.

Som en del af det udvidede producentansvar er der nedsat minimumskrav i affaldsdirektivets artikel 8a. Hensigten med minimumskravene er at forbedre administration, åbenhed og gennemsigtighed i producentansvarsordninger.

Minimumskravene betyder blandt andet:

• at medlemslandene er forpligtet til at sikre, at roller og ansvar for alle relevante aktører er nøje fastlagt
• at der i overensstemmelse med affaldshierarkiet fastlægges affaldshåndteringsmål, der som minimum sigter mod at nå målene fastlagt i affaldsdirektivet, emballagedirektivet, direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet), batteridirektivet og direktivet om udrangerede køretøjer (ELV-direktivet)
• at det sikres, at der er oprettet et rapporteringssystem til at indsamle data om markedsførte produkter og data om indsamlingen og behandlingen af affaldet

Artikel 8a stiller derudover krav om:

• transparens i kollektive ordningers økonomi
• egenkontrol af producenters/kollektive ordningers indberettede data og økonomiske forvaltning med henblik på at undgå snyd med de data, som danner grundlag for fordelingen af de økonomiske byrder
• offentliggørelse af oplysninger om affaldshåndteringsmål for producenter og kollektive ordninger
• sikkerhedsstillelse fra producenter f.eks. i tilfælde af, at den kollektive ordning går konkurs
• at der skal være mulighed for, at udenlandske producenter kan udnævne en bemyndiget repræsentant til at varetage producentansvarsforpligtelser i en anden EU-medlemsstat
• graduering af producenters økonomiske bidrag til kollektive ordninger for at fremme bedre miljødesign/miljøhensyn ved udformning af deres produkt
• økonomiske bidrag fra producenter til at dække omkostningerne forbundet med producentansvaret

Engangsplastikdirektivet stiller krav om nye ordninger for udvidet producentansvar for visse engangsplastikprodukter samt fiskeredskaber. Det gælder i alt ni produkter med varierende krav og indebærer et oprydningsansvar for otte af disse produkter.

Oprydningsansvaret indebærer, at producenterne skal tage ansvar for oprydningen af deres produkter, når de ender som henkastet affald og når de afskaffes i skraldespande i det offentlige rum. I praksis vil det betyde, at producenterne skal betale for oprydning og affaldsbehandling.

Følgende engangsplastprodukter er omfattet:

1. Cigaretfiltre
2. Fødevarebeholdere
3. Indpakningsposer og -folier
4. Drikkevarebeholdere
5. Drikkebægre inkl. låg
6. Letvægtsplastbæreposer
7. Vådservietter
8. Balloner

Producentansvaret for vådservietter, balloner og filtre til tobaksvarer af engangsplastik indebærer et finansielt ansvar for afholdelse af omkostningerne til oprydning af henkastet affald fra disse produkter. Producentansvaret for filtre til tobaksvarer indebærer derudover afholdelse af omkostningerne til indsamling af affald fra produkterne, der er afskaffet i offentlige indsamlingssystemer. Disse omkostninger skal ikke finansieres af producenter af vådservietter og balloner.

De resterende fem engangsplastikprodukter er emballage og vil derfor også være omfattet af den kommende ordning for udvidet producentansvar for emballage. Disse produkter bliver med engangsplastikdirektivet som minimum også omfattet af finansielt oprydningsansvar.